Siden 1964
Fra en lille butik på Amager til Danmarks første brillebusser. Vi har altid gjort tingene på vores egen måde.
Vores rejse
Seks årtier med ét mål: at give kunderne de bedst mulige briller, uanset hvor de befinder sig.
1964
Brødrene Robert og John Jensen åbner Brillespecialisten Amager. En beskeden start, der lagde fundamentet for noget helt særligt og stadig bærer det samme navn i dag.
1994
Ole Jørgen Nielsen og Peter Thykier overtager butikken med en dristig plan: at kombinere den klassiske brilleforretning med et helt nyt koncept: brillebusser der kører direkte ud til kunderne.
August 1994
Det var aldrig prøvet før i Danmark. Med spænding satte vi den første brillebus på gaden. Inden for blot tre måneder var vi fuldt bookede, og måtte allerede lave brillebus nr. 2.
Idéen virkede.
I dag
Flere brillebusser kører landet rundt og servicerer virksomheder af alle størrelser, deriblandt nogle af Dnamarks største. Konceptet giver os mulighed for at møde medarbejderne præcist der, hvor de er, på alle jeres adresser.
Danmarks første
Hver brillebus er indrettet som en fuldt udstyret brilleforretning. En erhvervsoptiker med speciale i arbejdspladssyn kører ud til jer og undersøger ikke bare øjnene, men hele arbejdspladsen.
Vores tilgang
Du skal ikke sætte dig ind i tekniske forskelle på glasmærker. Det er vores job, og vi garanterer resultatet.
Vi garanterer, at du ser optimalt med et par briller fra Brillespecialisten. Virker det ikke, løser vi det. Uden diskussion.
Vi har den faglige kompetence til at vælge det bedste glas til netop din synsopgave.
Tilvænningsperioden er inkluderet. Passer brillerne ikke til dit behov inden for tre måneder, bytter vi glassende uden beregning.
Med mere end 30 år på arbejdspladser ved vi præcis, hvad der kræves for at eliminere træthed og hovedpine fra mange timers skærmarbejde.
Book et besøg og lad os finde de perfekte briller til dig. Vi kommer til dig.